Forklaringen på Finlands succes
    af Jakob Wandall

Finland undersøger muligheder for at introducere nationale test. Lederen samt den statistiske ekspert fra den finske evalueringsenhed besøgte derfor Danmark i efteråret 2010. Her gav de også et bud på årsagerne til den finske succes i internationale målinger.

 

Finland er gang på gang topscorer i stort set alle internationale målinger, ikke mindst OECD’s PISA-undersøgelse. Besøg fra af den finske evalueringsenhed er derfor en særlig interessant mulighed for at udveksle erfaringer.

Især da formålet med besøget var at blive klogere på, hvad vi laver i forhold til de nationale test. Finland har også centrale test, der udføres stikprøvevis, så en tredjedel af skolerne bliver testet hvert år. Men de finske test er f.eks. ikke adaptive og computerbaserede test, der tilpasser sig elevernes niveau, og skolerne selv er ikke tilfredse med, at kun en tredjedel bliver udtrukket.

”Ved indførelsen af de årlige centralt stillede test var der også i Finland en meget stor skepsis fra lærerside - måske mere end der har været i Danmark. Men nu er alle skolerne interesserede i at være med, bl.a. fordi de oplever at have et fagligt udbytte af at eleverne deltager i testen,” fortalte evalueringsenhedens chef Dr. Ritva Jakku-Sihvonen under sit besøg i København sammen med enhedens statistiske ekspert Specialforskare, PeD. Jorma Kuusela.

Mens der hos de finske skoler er et udbredt ønske om at få en central evaluering, så er der fra myndighedernes side en forventning om spare administrative udgifter ved at gøre testene it-baserede. Om de skal være adapative som i Danmark, har finnerne endnu ikke taget stilling til, men de var synligt imponerede efter en detaljeret gennemgang af principper og praksis bag de nationale test og en demonstration af resultatvisningerne. Især lærer-rapporterne blev studeret, men også forældreinformationen om testresultaterne gav inspiration og stof til eftertanke om forældresamarbejde.

”Finland kan ikke blot kopiere den danske løsning, men ligesom Danmark har gjort det, skal vi udforme en egen løsning der er tilpasset særligt til Finland og det finske system. Men der er virkelig inspiration at hente i Danmark,” mener den finske evalueringschef, Ritva Jakku-Sihvonen.

Fra vores side var der naturligvis nysgerrighed efter at høre, hvordan det føles konstant at ligge i top i alle faglige målinger. Er finnerne stolte eller er det et pres at leve op til forventningerne?

Evalueringschefen fortæller:
”Finner generelt - ikke mindst finske lærere - er meget stolte over den position som det finske skolevæsen har som verdens bedst præsterende på så godt som alle områder. Den position er klart medvirkende til at holde den finske lærers status i samfundet helt i top.”

Men, fortæller Ritva Jakku-Sihvonen, der kan også være negative sider. For eksempel ligger der på det finske skolevæsen et pres om besparelser og effektiviseringer. Og mens der med jævne mellemrum til det danske skolevæsen tilføres yderligere ressourcer for at løfte niveauet, så er der ikke grundlag for en sådan prioritering i Finland, fortæller evalueringschefen. Her er politikerne snarere på udkig efter besparelser, og nogle politikere i Finland kunne måske endog tænke sig, at Finland blot var nummer to, hvis det kunne frigøre ressourcer, vurderer hun.

Den finske evalueringschef peger selv på tre vigtige faktorer til Finlands succes på skoleområdet i PISA og andre sammenhænge:

”Den standardisering af undervisningsmidler, som finske skoler traditionelt har arbejdet har dannet grobund for meget høje og specifikke krav til materialer - indtil 1992 var undervisningsmaterialer i Finland standardiserede og bestemt af staten. Dette har tidligt lagt stilen i Finland, hvor der et meget begrænset udbud af forlagsfremstillede undervisningssystemer der til gengæld er af særdeles høj kvalitet. Samme med undervisningsmaterialerne er der udarbejdet meget detaljerede undervisnings- og lærervejledninger til alle fag. Det betyder at den enkelte lærer aldrig er i tvivl om hvad der skal ske i løbet af året - og de skal ikke bruge tid på kopiering og fremstilling af egne materialer - de kan koncentrere sig om undervisningen,” forklarer Ritva Jakku-Sihvonen som den første faktor.

De centralt kvalitetssikrede undervisningsmaterialer har især haft betydning for kvaliteten af undervisningen på små skoler som der er mange af i Finland på grund af landets størrelse. En finsk gennemsnitsskole er ca. halvt så stor som en dansk.

”Læreruddannelsen er en anden vigtig årsag til den finske succes. I Finland er der meget høj prestige i lærerfaget. 25 ansøgere er der til hver ledig plads på de universiteter, der uddanner lærere. Det betyder, at kun de allerskarpeste studerende får chancen for at uddanne sig til at undervise i den finske folkeskole,” siger evalueringschefen.

Hun nævner den faglige tilgang til de svage elever som en tredje vigtig forklaring på de gode finske resultater. ”I Finland er der prestige i at undervise de svagest præsterende elever i skolen. En af de længste og mest prestigefulde universitetsuddannelser i Finland er uddannelsen til speciallærer, og på næsten alle finske skoler er ansat en lærer der er specialist i specialundervisning men også har en omfattende viden om test og evaluering. På den måde prioriterer man mange ressourcer til den sværeste opgave, nemlig at få de svageste elever løftet rent fagligt,” forklarede Ritva Jakku-Sihvonen.

Der er store forskelle på den danske og finske skolemodel – men langt større ligheder mellem de to lande og i resten af Skandinavien, når det gælder kultur, holdninger, skolestruktur, lærere og elevgrundlag.

”Vi kan derfor meget bedre bruge de fx danske erfaringer end erfaringer fra England og USA, hvor kulturen og værdigrundlaget er så forskellig fra den nordiske model” forklarede Ritva Jak-ku-Sihvonen. Samarbejdet om test og eventuelt andre emner vil derfor fortsætte mellem Danmark og Finland, når de og vi har fordøjet de mange indtryk.